Skabende kompetencer ind i sammenspilsundervisningen.

Et musikpædagogisk udviklingsprojekt under Himmerlands Folkemusikskole  


Baggrund

Iflg. Musiktænketankens rapport ”Musikskolerne i Danmark” (Kulturministeriet 2017), har de fleste musikskoler ”... fortsat et primært fokus på instrumentale færdigheder og reproduktion. Tænketanken vurderer, at der i højere grad kunne satses på skabende kompetencer”.

Klaus Pindstrup - konservatorieuddannet musiker, violinist og underviser ved Himmerlands Folkemusikskole, har igennem mange års undervisning og musikalsk praksis udviklet en undervisningsform hvor omdrejningspunktet netop er musikalsk skabende processer.

Formen er relevant for alle genrer, og understøtter en skabende, eksperimenterende og undersøgende tilgang til sammenspillet.


Formål

Projektets overordnede formål er at beskrive, dokumentere og videreudvikle Klaus Pindstrups undervisningsform, og derigennem bidrage til større udbredelse af musikundervisning, hvor elevers skabende kompetencer står stærkere end i dag.

Projektet blev skudt igang med den første arbejdsweekend i september 2024, og fortsætter indtil udgangen af november 2025

Læs mere om projektet HER


Tak

Projektet kan kun lade sig gøre fordi vi har fået støtte fra

Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning, Region Nordjyllands Kulturudviklingspulje og Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje.






Tlf.: 98569214 ***** kg.ravnk@gmail.com ***** kasserer@folkemusikskole.dk ***** hgbrev@gmail.com (webmaster)
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk