Banddoktor

Spiller du i et orkester/band? Har I brug for en hjælpende hånd til at komme videre med jeres musik, og få musikken til at fungere bedre? Så kan I bestille en banddoktor i Himmerlands Folkemusikskole. En banddoktor er en musiker, som kan lægge øre til jeres musik og vejlede jer i, hvordan I kommer videre, give jer inspiration og støtte jer med jeres specielle sammenspilsudfordringer. I kan vælge mellem følgende banddoktorer:

Klaus Trane

Klaus Thrane er nok mest kendt som trommeslager i “Lars Lilholt Band”, men han har også medvirket i et utal af musikalske sammenhænge som genremæssigt favner vidt. Ud over at spille på de store scener, og medvirken på ca. 100 CD/LP udgivelser, er Klaus også kendt for at elske intime og spontane musikalske situationer, som opstår til fester og andre sammenhænge, hvor der er musik. Han griber, hvad der er indenfor rækkevidde, der kan spilles på. Det kan være et par skeer, et fad, en papkasse, flasker, bordet og man kan blive ved. At spille musik med andre, handler om samarbejde og koordinering af de musikalske roller og det er noget Klaus Thrane har stor erfaring med.

Hvordan:

Henvend jer til Himmerlands Folkemusikskole kontakt@folkemusikskole.dk / tlf. 30 82 50 10 og lav en aftale.