Arrangementer ud af huset

Himmerlands Folkemusikskole har et stort netværk af dygtige musikere og formidlere af folkemusik, der spænder fra traditionel musik til mere moderne musikalske events, fra lyttemusik til dansemusik. Hvis I har brug for musik til et arrangement, enten i privat regi, offentlige institutioner, firmaer m.m. kan vi være behjælpelige med:

  • Musikalsk åbent hus som Musikbutikken
  • Musikalsk dialog tværs over kulturelle forskelligheder
  • Musikalske indslag, evt. med inddragelse af publikum på forskellig vis
  • Koncerter med fortællinger om folkemusik mm.
  • Kurser med musik, sang og fortælling

Eks. på musikdeltagelse i andres arrangementer:

Høstfest i Daginstitutionen Tuen i Haverslev
En musiker og en danseigangsætter besøger Tuen i ugen før arrangementet og lærer børnene nogle fællesdanse, som skal bruges til Høstfesten.
Til høstfesten kommer et helt orkester bestående af en musiker og elever fra Himmerlands Folkemusikskole, samt danseigangsætter. Festen åbnes med en fællesdans for alle børn og voksne. Herefter spiller orkestret på festpladsen ved de forskellige aktiviteter. Vi har medvirket til Tuens høstfest i mange år.

Spil dansk dagen på Ørum skole v. Tjele
To musikere fra Himmerlands Folkemusikskole spiller og fortæller for hele skolen om dansk folkemusik. Til slut har lærerne bedt om en fællesdans for 300 elever. Lærerne har selv lært dem dansen på forhånd.

Musik på plejehjem
En musiker og elever fra Himmerlands Folkemusikskole leverer musikalsk underholdning på plejehjemmet i Skørping.